Akvariefisk tager skrækken hos tandlægen
Tekst Kaj Robert Svendsen
Akvariefisk kan bringe blodtrykket ned – synet beroliger tilsydenladende, så stress-symptomer undgås i for eksempel tandlægens venteværelse
Synet af dyr i ro virker beroligende. Et typisk eksempel er fisk der svømmer roligt omkring i et akvarium. Sæt en patient, som skal have en eller flere tænder trukket ud hos tandlægen, til at kigge på akvariefisk. Når det går løs i tandlægestolen ( under lokalbedøvelse) vil vedkommende være væsentlig mere afslappet end ellers. Tandlæger og læger med et akvarium i venteværelset er næppe klar over, hvilket beroligelsesmiddel de der har anskaffet.
Forsøget er gjort i USA, hvor forskningen nu for alvor interesserer sig for samspillet mellem mennesker og selskabsdyr af alle mulige slags. En af gevinsterne ved at holde såvel akvariefisk som undulat, kat eller hund er netop dyrenes beroligende virkning på ejerne. Psykiaterne Katcher og Beck ved universitetet i Philadelphia satte tandlægepatienter til enten at kigge på et akvarium, til at kigge på en tilfældig plakat eller til at vente i en stol med besked på at slappe af.Akvariefiskene havde så langt den største afslapnings-effekt – bedømt på måling af blodtryk, på patienten subjektive oplevelse af tandlægens vurdering.
Forklaringen lyder at fredeligt svømmende fisk kan få folk, som virkelig ofrer dem opmærksomhed, til at glemme, hvad der forestår.
Alle uforstyrrede dyr påstås at øge iagttagerens fornemmelse af tryghed. Det er en reaktion med dybe rødder i menneskets udviklingshistorie. For vore jagende og jagede forfædre betød synet af f. Eks. Fredeligt drøvtyggende græsædere, at ingen rovdyr var i anmarch.
Mange dyrs overlevelse i naturen beror til dels på, at de lader andre dyrs uforstyrethed eller uro signalere, hvornår der er fred, og hvornår der er fare. Endnu idag symbolisere græssende køer landlig idyl, mens f. Eks. En flok fremstormende antiloper på tv-skærmen varsler dramatik.
Der er sikkerhed at hente i synet af en sødt slumrende vagthund eller en stime uforstyrede akvariefisk.
I et efterhånden berømt eksperiment satte de to forskere en snes studerende til enkeltvis at læse højt for en en tilhøre i nogle minutter. Det er en standard metode, hvis man vil påføre folk moderat stress.
Bagefter blev hver af dem sat til at kigge på en væg i 20 minutter, svarende til ubeskæftiget stillesidende. I en ny runde blev efter højtlæsningen sat til kigge på et akvarium med tropefisk i 20 minutter.
Blodtrykket, som var steget under læsningen, faldt hos alle, mens de kiggede på væggen. Men det faldt meget mer, mens de kiggede på fiskene. Og faldet var da størst hos personer som kronisk havde lidt for forhøjet blodtryk.
Forskerne går så hvidt som til delvis at begrunde hundens og katten popularitet med en ganske særligt beroligende effekt hos de to selskabs dyr. En kat der spinder og en kat, der hvæser , er så forskellige, at man næsten kan komme i tvivl om, hvorhvidt det er samme dyr.
På samme måde med en hund der logrer, og en hund der fare rasende frem og angriber.
Trygheds- signalet fra et selskabsdyr hævdes at skabe desto større tryghed, jo mere forskelligt det er fra "fare" – signalet i den tilsvarende uro-situation.
Og hunde og katte udmærker sig ved at være dyr, hvis signaler alle kender.
Mange hundeejere har erfaring for, at de hyppigere bliver tiltalt på gaden, når de har deres rare vovse med i snor, end når de ikke har det. Det kan bl.a. skyldes, at hunden signalere venlighed – på egne og ejerens vegne.
Føre man børn end i et lokale, hvor der sidder en fremmede kvinde, enten alene eller i selskab med en i øvrigt passiv hund, viser blodtrykket sig hos børnene at være lavere, når hunden er der.
Forskere har gjort eksperimentet. Hundens tilstedeværelse fortæller, at situationen ånder fred og ingen fare. Et signal, hundeejere formodes at leve højt på i hverdagen.
